Passion, Kant, Talent & Kvalitet finder du her på online galleriet Art District.dk - Art Up Your Life ! 

You're currently on:

Sofie Børsting

TEGNINGER MED SJÆL OG SITREN

Sofie BørstingBag de humoristiske mønstre og dyremotiver på grafisk illustrator Sofie Børstings illustrationer, gemmer der sig en kunstner, der går dybt seriøst til værks.

 "Det vigtigt, at alle mine tegninger har sjæl, og de skal leve og sitre uanset udtryk." 

I Sofie Børstings verden er der hele tiden noget nyt og spændende at prøve, og derfor kan hun heller ikke lade være. Hendes ideer er som flyvende fugle, der basker og som må ud og afprøves – det at skabe, er Sofie Børstings måde at eksistere på. 

FARVELADE AF MØNSTRE OG DYR

Ud fra Sofie Børstings spontane kreativitet springer en eventyrlig farvelade af mønstre og dyr, der forenes i et humoristisk univers, der både appellerer til den voksne sjæl og det barnlige sind. Det er særligt fuglene, der har en speciel plads i Sofie Børstings hjerte – en plads de har besiddet siden hun havde sin gang på Danmarks Designskole.

EN ANDEN VERDEN

Sofie Børsting har siden barnsben vidst, at hun skulle gå den kreative vej.

"Jeg drømte om at åbne min egen lille butik med porcelænsdimser, men de bedste julegaver var alligevel tuscherne, der kunne give mine tanker et farverigt liv på papir." 

Det at kunne skabe sit eget, få en idé og fange den i luften er nogle af de ting, der driver værket hos Sofie Børsting. Hun elsker den nærmest terapeutiske fordybelsesproces, der for hende er som at forsvinde ind i en anden verden af velvære.

Når Sofie Børsting skaber sine produkter, ser hun dem som eksperimenter – uden at have en anelse om hvilken succes, de bliver. Ikke desto mindre er dette tilfældet, der gør, at hun i dag niver sig selv i armen over, at drømmen om at leve af det, hun elsker er gået i opfyldelse.

  1. 1
  2. 2
  1. 1
  2. 2