Passion, Kant, Talent & Kvalitet finder du her på online galleriet Art District.dk - Art Up Your Life ! 

You're currently on:

Købsvilkår

Generelt

Her kan du læse ART DISTRICTs handelsbetingelser. Har du stadig spørgsmål eller er i tvivl om noget, så gå til sidste punkt og kontakt os direkte.

Når du køber en vare på ARTDISTRICT.dk, accepterer du nedenstående handelsbetingelser. Læs derfor betingelser igennem, før du bruger webstedet og andre tjenester fra ART DISTRICT.

ART DISTRICT forbeholder sig ret til at opdatere og ændre handelsbetingelserne uden varsel. Du kan til enhver tid se den seneste version af handelsbetingelserne her på siden.

ART DISTRICT tager forbehold for tastefejl og prisfejl, prisstigninger, moms-, valuta- og afgiftsændringer, force majeure, udsolgte eller udgåede varer og leveringssvigt fra vores leverandører. 

Sælger (den designer/kunstner du køber en vare af) er ansvarlig for alle aspekter af handlen. Herunder forsendelse, forsikring og håndtering. Selve salgskontrakten for salget, er imellem køber og sælger.

Links

ARTDISTRICT.dk kan indeholde links til andre hjemmesider. Formålet med disse links er at gøre det lettere for vores besøgende at finde yderligere information om kunsthåndværkerne og deres produkter. ART DISTRICT kan ikke drages til ansvar for indholdet på disse sider. 

Sikkerhed

Personlige oplysninger

For at kunne købe på ARTDISTRICT.dk skal du oplyse disse personlige informationer: Navn, adresse, telefonnummer, email adresse og dine kreditkortoplysninger.

Disse personlige oplysninger benyttes udelukkende til behandling af din ordre og bliver på intet tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand medmindre dette er nødvendigt for at kunne gennemføre en handel. Vi respekterer dine private oplysninger og behandler dem med respekt og diskretion.

Vi registrerer IP-adressen på den computer, hvorfra et køb er foretaget. IP-adressen har kun betydning i en eventuel politiefterforskning. Vær derfor opmærksom på, at alle falske bestillinger anmeldes til politiet! 

Hvis du ønsker at modtage nyhedsbreve fra ART DISTRICT, bliver din email adresse desuden lagret på en mailingliste. Det er valgfrit at modtage nyhedsbreve og du kan til enhver tid selv tilmelde eller framelde dig mailinglisten.

Ifølge persondataloven har du ret til at få indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Du kan få disse oplysninger ved at kontakte kundeservice@artdistrict.dk.

Elektronisk betaling

ART DISTRICT krypterer dine betalingskortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) teknologien (en international sikkerhedsstandard). Det betyder, at dit kortnummer og andre informationer ikke kan læses af uvedkommende under transaktionen med PBS/NETS. Som en ekstra sikkerhed bliver al betalingsinformation om dit betalingskort slettet i samme øjeblik, dit køb er afsluttet.

Cookies

Webstedet ARTDISTRICT.dk benytter cookies for at registrere information om din søgning og om indholdet i din indkøbskurv. En cookie er navnet på en fil, der gemmes på din computer, mens du er aktiv på Artdistrict.dk. Hvis du ønsker at gemme dine adresseoplysninger på Artdistrict.dk til dit næste besøg, så lagres cookien permanent på din computer. Du kan dog altid selv slette disse informationer via browserindstillingerne.

Bestilling og kvittering

Bestilling

Privatkunder bestiller direkte på Artdistrict.dk. Virksomheder og offentlige institutioner kan kontakte ART DISTRICT direkte for bestilling og aftale om levering. 

Kvittering

Når du har afgivet din bestilling på ARTDISTRICT.dk, bekræfter vi dit indkøb med en mail til den mailadresse, du har registreret hos os. Mailen vil indeholde dit unikke ordrenummer og oplysninger om de varer, du har købt. Gem ordrebekræftelsen eller skriv ordrenummeret ned, så du har ordrenummeret i tilfælde af, at du har behov for at kontakte os vedrørende dit køb. 

Priser og betaling

Priser

Alle priser på Artdistrict.dk er angivet i DKK. Priserne er inklusiv dansk moms (25%) og eksklusiv leveringsomkostninger.
Prisen på en vare er den angivne pris på ARTDISTRICT.dk på dato og tidspunkt for din bestilling. 

Moms, told og importafgifter

Ved levering fra Danmark til lande udenfor EU opkræves der ikke dansk moms, og prisen vil blive fratrukket 20% ved bestillingen. Varen kan dog pålægges told- og andre importafgifter, der gælder for modtagerlandet.

Ved levering til Danmark fra leverandører i lande udenfor EU kan varen blive pålagt told- og andre importafgifter.
Vær opmærksom på at eventuelle told- og andre importafgifter vil blive opkrævet i forbindelse med leveringen af varen.

Leveringsomkostninger

Alle priser på ARTDISTRICT.dk er angivet uden leveringsomkostninger. Leveringsomkostningerne afhænger af mængde, vægt og valg af forsendelse (brev eller pakke). Du får oplyst leveringsomkostningerne i løbet af din bestilling.

Da mange af produkterne skal speciallaves til dig, afsender kunstnerne selv pakken til dig personligt. Det betyder, at der kommer porto på dine køb for hver kunstner du køber fra.  

Da vi har til formål at hjælpe kunstnerne med at leve at deres kunsthåndværk håber vi på din forståelse for dette. 

Betaling

Hos ART DISTRICT modtager vi betaling med: VisaDankort, Visa, Visa Electron og MasterCard.

Der pålægges et gebyr på 1,39% af varens pris ved betaling med med både danske og udenlandske kreditkort.

ART DISTRICT krypterer dine betalingskortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) teknologien (en international sikkerhedsstandard). Det betyder, at dit kortnummer og andre informationer ikke kan læses af uvedkommende under transaktionen med PBS. Som en ekstra sikkerhed bliver al betalingsinformation om dit betalingskort slettet i samme øjeblik, dit køb er afsluttet.

Bankoverførsel

Du kan også betale via bankoverførsel. På betalingssiden vælger du ”Bankoverførsel” og overfører beløbet til vores konto. Når beløbet er overført, giver ART DISTRICT vores leverandør besked om at sende din bestilling. 

Bank: Danske Bank
Reg.nr.: 3001
Kontonr.: 11904181

Virksomheder og offentlige institutioner

Det er også muligt at få mailet en e-faktura. Send os en mail med bestillingen til salg@artdistrict.dk, så kontakter vi dig for relevante oplysninger. 

Levering

Leveringstid

Når du køber varer på ARTDISTRICT.dk, bliver varen sendt direkte fra vores individuelle kunstnere (kunsthåndværkere og smykkedesignere).

Vores kunstnere har forpligtet sig til at sende varer inden for 5 hverdage fra modtagelsen af din ordre. Men vær opmærksom på, at forsendelsen kan tage op til 30 dage, da nogle af vores produkter skal speciallaves efter din bestilling. Hvis dette er tilfældet, er det noteret på produktsiden.

 Hvis en vare midlertidigt ikke er på lager, kontakter vi dig for at aftale ny leveringsdato.

Forsendelse

ART DISTRICTs leverandører i Danmark benytter Post Danmark til levering.
Bemærk at hvis du nægter modtagelse eller ikke afhenter din pakke på posthus/Døgnboks, forbeholder vi os ret til at opkræve portoudgifterne fra dig.
ART DISTRICT kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos Post Danmark.

Forsikring

Varen er forsikret under forsendelen og du skal derfor ved modtagelsen kontrollere varens stand. Er varen beskadiget, når du modtager den, skal du anmelde det til Post Danmark senest 2 dage efter modtagelsen. Kontakt ART DISTRICT på kundeservice@artdistrict.dk for at aftale returnering af varen.

Force Majeure

Ved Force Majeure forstås begivenheder og handlinger, der ligger underfor ART DISTRICTs kontrol, såsom: Krig, embargo, optøjer, strejke, lockout, handelsstrider, brand(e), nedbrud, dårligt vejr, afbrydelse af transport, m.m.

Skulle ART DISTRICT blive forhindret eller forsinket (direkte eller indirekte) i at levere en ordre, eller en del af en ordre, på den aftalte dato for levering eller på anden vis udføre denne eller nogle dele af denne aftale på grund af force majeure skal ingen af parterne ligge under nogen form for ansvar for den anden part, som følge af en sådan begivenhed. 

Fortrydelse, ombytning, returnering og tilbagebetaling

Fortrydelse

Det kan jo ske, at dét, der så fantastisk ud på hjemmesiden alligevel ikke helt passer til din bolig, krop, finger m.m. og at du derfor fortryder købet. Du har 14 dage fra den dato du modtager din vare, til at informere os om din returnering. Derefter har du 14 dage til at sende varen retur. Ønsker du at fortryde, så send os en mail til kundeservice@artdistrict.dk hvori du oplyser: 

♦ Ordrenummer
♦ Købsdato og modtagelsesdato
♦ Navn
♦ Adresse
♦ Kontooplysninger (reg.nummer. og kontonummer på den konto, hvortil du ønsker beløbet tilbagebetalt)
♦ Årsagen til at du fortryder (rart for os at vide, så vi evt. kan give bedre oplysninger om produktet) 

Bemærk at du kun kan benytte din fortrydelsesret, hvis du returnerer varen i samme stand og antal, som da du modtog den. Fortrydelsesretten gælder derfor ikke, hvis du har taget varen i brug eller fjernet eventuelle prisskilte, mærkater og lignende. Mener vi ikke, at betingelserne for at kunne udnytte fortrydelsesretten er opfyldt, kontakter vi dig pr. e-mail med en begrundelse herfor.

Ved fortrydelse betaler du selv for returneringen af varen til ART DISTRICT.

Ombytning

Ønsker du at ombytte din vare til en anden farve /størrelse eller til en anden vare, er det letteste, at du fortryder dit køb og returnerer varen til os og at du derefter bestiller din nye vare på ARTDISTRICT.dk.

Returnering

Bemærk at du bærer ansvaret for varen, indtil den er modtaget hos ART DISTRICTs underleverandør. Det betyder, at hvis varen går i stykker som følge af mangelfuld indpakning eller bortkommer undervejs, så hæfter du for tabet. Vi anbefaler derfor, at du pakker varen forsvarligt ind og eventuelt også sender den som værdipakke.

Returnering med post

Du bedes sende pakken retur til den leverandør, som har sendt pakken til dig. Bemærk at du selv må betale alle returomkostninger (indpakning, porto, m.m.). Hvis du returnerer varen på efterkrav, vil den blive afvist og sendt tilbage til dig. Husk at gemme postkvitteringen som dokumentation for, at du har sendt varen retur til underleverandøren.

Returnering ved personlig aflevering

Du kan eventuelt også returnere varen ved at aflevere den personligt til leverandøren. Ring dog altid direkte til leverandøren først for at sikre, at der er nogen til at tage imod din vare.

Returret vedr. julegaver og sidste frist for bestilling

Julen nærmer sig med hastige skridt og det er ved at være tid, til at sikre sig årets julegaver.
Vi har udvidet bytte- og returretten helt til d. 14. januar 2017.

Vi sender helt frem til jul, men vil du være helt sikker på at pakken når frem inden jul, så bestil inden d. 12-13. december.
Du må selvfølgelig også kontakte os for oplysninger omkring levering, mange vare kan sendes fra dag til dag, men mange af vores smykker skal speciallaves til dig og det tager et par dage. 

Send endelig en mail til hello@artdistrict.dk hvis du har spørgsmål.  

Tilbagebetaling

Så snart leverandøren har modtaget varen retur (og godkendt returneringen), tilbagefører ART DISTRICT beløbet til din konto. Du må forvente, at der kan gå op til 14 dage, før beløbet er tilbageført.

Reklamation, klage og forbehold

Reklamation

ART DISTRICT følger den danske købelov og giver dig 24 måneders reklamationsfrist. Det betyder, at du kan klage over fejl og mangler, der viser sig ved varen inden for de første 2 år efter købet.

Der gælder disse betingelser for, at ART DISTRICT godtager, at en vare har en fejl eller mangel:

♦ Varen er ”født” med manglen og manglen er derfor til stede, når du modtager varen.
♦ Der skal reklameres over en ”medfødt” mangel inden for rimelig tid, dvs. cirka 2 måneder. Du har derfor pligt til at undersøge varen inden for rimelig tid efter modtagelsen og tjekke, at den er mangelfri.
♦ Fejlen opstår som følge af fabrikationsfejl eller materialefejl indenfor 24 måneder efter modtagelsen af varen. Det betyder, at reklamationsretten ikke dækker, hvis fejlen er opstået som følge af din fejlagtige brug af varen, ved forkert eller manglende vedligeholdelse, ved skadeforvoldende adfærd, ved uheld som tab på gulvet eller ved almindeligt slid gennem 2 år.

Ønsker du at reklamere, så kontakt først ART DISTRICT på kundeservice@artdistrict.dk.
Derefter aftaler vi, om varen skal returneres til ART DISTRICTs leverandør for reparation eller ombytning til ny vare eller om beløbet skal refunderes.
Hvis reklamationen er berettiget og varen derfor skal returneres, refunderer ART DISTRICT dine forsendelsesomkostninger indenfor et rimeligt omfang.

Klage

Da vi meget gerne vil blive bedre, hører vi gerne fra dig, hvis du ønsker at klage over noget. Vi arbejder seriøst på at gøre ART DISTRICT til det bedste sted at handle kunsthåndværk på nettet og hvis der er punkter, hvor vi fejler, så vil vi meget gerne vide det, så vi kan rette op på sagerne.

Så send gerne en mail med din klage til: kundeservice@artdistrict.dk

Forbehold

ART DISTRICT tager forbehold for udsving i produkter indenfor disse områder:

Porcelæn og keramik

En del af ART DISTRICTs produkter er håndlavet keramik og porcelæn. Håndlavede produkter er unikke på den måde, at ingen produkter er helt ens. Der kan forekomme små forskelle i størrelse, form og farvenuancer. ART DISTRICT betragter ikke produkter med små udsving i størrelse, form og farve som beskadigede eller mangelfulde. ART DISTRICT kan derfor ikke holdes ansvarlig for sådanne små variationer.

Du har ret til at fortryde dit køb og returnere det til ART DISTRICTs leverandør indenfor 14 dage fra modtagelsen (se punktet ”Fortrydelse”). Ved fortrydelse betaler du selv for returneringen af varen til ART DISTRICTs leverandør. 

Farvegengivelse

Der kan være en mindre forskel på et produkts farve på hjemmesiden og i virkeligheden. Forskellen i farvegengivelsen afhænger blandt andet af både computerskærm og farvedefinition på den computer, hvorpå du vurderer varerne på ARTDISTRICT.dk.

Som udgangspunkt må du derfor forvente, at der kan være en mindre farveforskel på det virtuelle produkt på skærmen og det virkelige produkt, du modtager. Mindre farveforskelle er forventelige og derfor ikke berettiget til klage.

Med ”mindre farveforskelle” mener vi nuanceforskelle indenfor den farve, varen har på skærmen – og ikke, at varen helt skifter farve.

Da mange af vores produkter på ARTDISTRICT.dk er håndlavet, kan der forekomme farvenuancer i det færdige produkt (i glasur og sten), som ikke findes på produktfotoet. Vi, og kunstnerne, håber på din forståelse for dette og at du ser det som en ekstra værdi, at produktet er speciallavet til dig og derfor er unikt.

Du har ret til at fortryde dit køb og returnere det til ART DISTRICTs leverandør indenfor 14 dage fra modtagelsen (se punktet ”Fortrydelse”). Ved fortrydelse betaler du selv for returneringen af varen til ART DISTRICTs leverandør.

Spørgsmål, kommentarer og kontakt

Spørgsmål

Har du spørgsmål eller er i tvivl om noget, er du altid meget velkommen til at kontakte os. For at sikre at dit spørgsmål lander hos rette vedkommende, bedes du vælge den af nedenstående kategori, der passer bedst til dit spørgsmål:

Spørgsmål om køb, betaling, levering, fortrydelse og returnering: Kontakt ART DISTRICT kundeservice@artdistrict.dk
Spørgsmål om produkter og kunsterne: Kontakt hello@artdistrict.dk
Generelle spørgsmål om ART DISTRICT: hello@artdistrict.dk

Kommentarer

Vi vil meget gerne høre kommentarer fra brugere af ART DISTRICT og vi lover at lytte og lære af både ris og ros. Det er altid rart at få at vide, hvad der fungerer godt på webstedet og, endnu vigtigere, hvad der ikke fungerer så godt.

Vi ønsker, at webstedet ARTDISTRICT.dk skal være så brugervenligt som muligt, så har du en kommentar om stort eller småt eller forslag til justeringer eller forandringer, så send os en mail på hello@artdistrict.dk.

Vi ønsker, at du vender tilbage til ART DISTRICT og at du anbefaler os til dine venner og familie. Så vi vil være taknemmelige for den tid, du måtte bruge på at hjælpe os til at blive et bedre ART DISTRICT. 

Kontakt

ART DISTRICT kan altid kontaktes på:

Telefon:

Direkte til ART DISTRICT teamet DK: +45 93 8000 92

Mail:

Send os endelig en mail, hvis du har nogle

spørgsmål:

hello@artdistrict.dk 

GBG ApS
Industriholmen 21
2650 Hvidovre
CVR nr.: 376 55 333

Der er ikke nogen produkter, som matcher de kriterier, du har angivet.